Det handler ikke om, at du har ret, for det ved du, at du har! Du oplever ofte at kunne se løsningen på udfordringer og problemstillinger før de fleste andre, men kan alligevel have svært ved at forklare dine tanker og koncepter til dine samarbejdspartnere, fordi ikke alle har de evner, du har.

Du er typen, der bedst kan lide at udtrykke dig direkte, fordi det simpelthen er den letteste måde at hjælpe folk omkring dig til at gøre deres arbejde bedre, men det medfører også, at andre kan føle sig truet af din ekspertise og opleve dig for kritisk, uempatisk og endda usamarbejdsvillig, selvom du jo netop søgte at gøre det til fælles bedste.

Måske har du været på en række kurser, med fokus på empati, samarbejdsevne, team spirit, team building, konfliktløsning eller ledertræning. Eller du har jævnlige samtaler med ledelsen om at prøve at være lidt mere åben og fleksibel og lidt mindre kritisk.

Hvis du kan genkende bare lidt af dig selv i denne præsentation, så kan vi hjælpe dig med at udfolde dine styrker, så andre også kan være med.

Læs mere »

Du har gentagne gange haft gode medarbejdere inde på dit kontor, som er meget frustrerede eller kede af det. Alt for ofte skal du høre, at de ikke kan fungere med en bestemt kollega, fordi det næsten er umuligt at samarbejde.

Du har prøvet mange forskellige løsninger. Du har flyttet medarbejderen rundt, du har givet ham sit eget kontor, du har givet ham nogle opgaver, som han selv kunne løse, så han ikke skulle samarbejde alt for meget med de andre på teamet. Men alligevel opstår der hele tiden konflikter og situationer, som du bliver nødt til at gå ind i. Det er som om, at din medarbejder ikke kan se, hvilken effekt hans ord og handlinger har på andre mennesker og det skaber en del udfordringer for dig som leder.

Kurser, coaching og mere uddannelse, personlige samtaler og gode råd har bare ikke fungeret, som du havde håbet, så nu ved du ikke helt, hvad du skal gøre. På den ene side, så er det næsten for besværligt at fastholde denne medarbejder i ansættelsen. På den anden side, så bliver der leveret resultater og der er en energi og ide-rigdom omkring ham, som er guld værd og som du nødig ville undvære. Han har ganske enkelt noget, som de andre ikke har.

Læs mere »

Vi er specialiserede i undervisning og coaching til personer med en Systemizer profil. Det gælder i første omgang ansatte i virksomheder, men inkluderer også personer i større organisationer eller privatpersoner med egen virksomhed.

Vores grundforløb á 10 samtaler giver dig en grundlæggende indføring i hvilke særlige egenskaber du besidder og hvordan du mestrer brugen af dem, og vores forskellige tilvalgsmoduler gør, at vi kan kombinere dit individuelle forløb med et eller flere ekstra moduler, så det tjener dig og din sammenhæng bedst muligt.

Hvis du klikker videre, vil du kunne finde en oversigt over et typisk grundforløb og de temaer vi vil gå igennem. Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at emaile os.

Skriv til ansvarlig leder Peter Dyhr på pdy@systemizer.biz

Læs mere »

Peter Dyhr

Peter Dyhr er CEO for Systemizer.biz og har arbejdet med coaching og rådgivning af ledere de sidste 25 år i både kreative og systemorienterede miljøer. Han har arbejdet med innovation og lærende processer i organisationer over hele Europa.

Kirsten Callesen

Kirsten Callesen er ejer og CEO af Psykologisk Ressource Center og har arbejdet med rådgivning, uddannelse og træning af ledere, psykologer og faglige nøglepersoner i private firmaer og offentlige institutioner.

Vibeke Andersen

Vibeke Andersen har arbejdet med coaching, teambuilding, lederudvikling og HR igennem mange år. Hendes coaching og udviklingsarbejde har været fokuseret på Systemizere og kreative miljøer, både individuelt og for teams.

Anders Michael Hansen

Anders Michael Hansen har arbejdet med teambuilding, organisatoriske læreprocesser, coaching, lederudvikling og personaleledelse i Danmark og internationalt.

Hans-Jørgen Knudsen

Hans-Jørgen Knudsen har siden 1990 arbejdet med formidling og gennemførelse af kommunikationsstrategier i virksomheder og organisationer. De seneste ti år har han specialiseret sig i ledelsesrådgivning og coaching inden for public affairs, ekstern finansiering og samarbejdsprocesser.

Jens Carlsen

Jens kommer med mange års erfaring fra internationale industrivirksomheder og har arbejdet som ledelsesrådgiver siden 2008. Han arbejder med coaching og udvikling af lederteams og har en særlig passion for at hjælpe projektledere med at skabe ægte begejstring i deres projekter.